Sådan udnytter du din klapvogn bedst

h33

På søndagstur med klapvogn, kaffekop, madpakke og babyalarm. Det har de fleste med små børn prøvet. Klapvognen er det essentielle redskab når man skal på tur med sit barn både på lange ture, men også de små gåture ned til brugsen. Udover at passe godt på dit barn, med seler og komfort, kan klapvognen også bruges til meget andet. Klapvognen kan f.eks. næsten være en rullende kuffert, med al den plads til opbevaring man kan finde. Der er plads til både pusletaske, madpakke, legetøj og dagens indsamlede ærinder og varer. Det er en nødvendig partner-in-crime for enhver forælder. Derfor bør du udnytte alle klapvognens facetter, og gøre dig det klart – hvad lige netop dig, dit barn og familie behøver i en klapvogn. Hvor meget plads? Hvor funktionel? Plads til en babyalarm? Plads til bagage?

Hjælper også de større børn

Er man i den situation, hvor man måske har flere børn. Så kan det være svært at holde styr på dem alle sammen på en tur ud i byen. Den ene græder, den anden løber nysgerrigt væk og den tredje hiver i din jakke for opmærksomhed. Er man udstyret med en klapvogn er det perfekt for de lidt større børn, som går ved siden af. Mange laver den aftale, at de store børn skal holde fast i håndtaget, hvor du selv holder. Så slipper man for, at løbe rundt og indsamle børn der hurtigt bliver distraheret, når man er ude af huset. Samtidig kan de store børn, når de er blevet store nok, lege med klapvognen og måske endda hjælpe mor eller far med at skubbe lillebror eller lillesøster rundt, når I er på tur.

Plads til babyalarmen

Gåturen er slut, og man er endelig kommet hjem i god behold, både forælder, barn og klapvogn. Man er klar til at smække benene op, den lille er nemlig endelig faldet i søvn inde på sit værelse. Men. Man er vel en bekymret forælder, som er bange for ikke at høre om barnet vågner og er ked af det. Der er det perfekt at anskaffe sig en babyalarm, som kan videresende de grådkvalte toner fra barn til forældrene. Denne er der ofte gjort strategisk god plads til, i en klapvogn. En lille holder på indersiden, tæt ved barnets hoved, så man er sikker på at kunne rette opmærksomheden det rette sted hen, i tilfælde af pludselig søvn og eller utilfredshed.

Der findes et utal af klapvogne og det er en jungle at finde rundt i. Hvis man bare sørger for den er komfortabel for både barn og chauffør, og der samtidig er god plads til diverse tasker og madpakker, er man godt på vej. Tjek eventuelt en klapvogn test, for at se andres erfaringer med produktet og find lige nøjagtigt den klapvogn din familie og du leder efter. Så er man sikker på en god og hyggelig tur rundt i verden eller måske endda kun lige rundt i nabolaget. Med alle familiemedlemmer intakt og i godt humør!

Skriv et svar