Indret dit hjem, så det passer til en hund

Mange ønsker sig en hund
h33

Mange danskere har en hund som kæledyr, men der er med garanti endnu flere, der ikke har en, men som godt kunne tænke sig en. Tallene fra hundekenneler og dyrebutikker viser i hvert fald, at der stadig bliver solgt masser af hunde. 

Desværre er der også mange, der inden for ganske kort tid bliver leveret tilbage til kennelen. Den håbefulde ejer havde simpelthen ikke indset, hvor stor en omvæltning det kan være pludselig at blive hundeejer. Har man ikke fået børn, så vil det at eje en hund være første gang, hvor man reelt set er ansvarlig for et andet liv end ens eget, og det kan være et svært ansvar at bære. Især hvis man har lange arbejdsdage, bor alene og ikke nødvendigvis har et dagligt overskud til at gå lange ture for at lufte sin hund. Man bliver altså nødt til, i hvert fald i et eller andet omfang, at indrette sit liv og sine omgivelser efter den nye hund.

 Faerdig-haek

Indret indendørs

Det betyder ikke kun ens rutiner, men i mindst lige så høj grad den fysiske indretning af hus og have. Har man for eksempel fået en lille ny hvalp, bør man kraftigt overveje, hvor mange kostbare ting, man ønsker at have til at stå fremme, som den eventuelt kan tygge i stykker eller vælte. 

Derudover er det selvfølgelig et unægteligt faktum, at en hund, uagtet dens alder, fylder. Det vil altså sige, at man bliver nødt til at indrette sit hjem således, at der rent faktisk er plads til den, dens kurv, skål og så videre. 

Sidst, men ikke mindst, må man nok også acceptere, når det kommer til indretning af hjemmet, at hunden på et eller andet tidspunkt vil komme til at tisse eller lignende på et sted, hvor det bestemt ikke er hensigtsmæssigt. Er det uheldigvis på sofaen, hvor det ikke er ligetil at få af, kan du eventuelt anskaffe dig et billigt lammeskind eller lignende til at dække det på en elegant måde. Har uheldet allerede været ude, eller har du bare brug for at forberede dig, så klik her.

Ny-hund

Ændringer i haven

Du bliver, som nævnt, også nødt til at regne med et par ændringer i haven. Først og fremmest kommer der nok til at være en stigning i antallet af uforklarlige huller og hundelorte. Afhængigt af hvor du bor, og hvilken hund du får, kan det også være nødvendigt at få sig en hæk, et hegn eller begge dele. Særligt en hæk kan dog være både nem, billig og hurtig at sætte op, hvis bare du køber en færdig hæk. Så skal du nemlig ikke vente på, at den vokser op, før du kan sige velkommen til et lille nyt medlem af familien.

Skriv et svar